I Storbritannien lukker de ikoniske pubber på stribe, og den traditionsrige pubkultur frygtes at være ved at dø.

Det er dog ikke, fordi briterne søger væk fra de lokale vandhuller. Det er den britiske regering, der med en række love og tiltag kvæler pubberne, som lukker i hundredvis.

Sådan lyder kritikken fra The British Beer and Pub Association (BBPA), som repræsenterer mere end 20.000 ud af de over 40.000 pubber i Storbritannien.

For det seneste år har 350 pubber måttet dreje nøglen om. Næste år forventes det tal at stige til 378 og betyder, at næsten 6.000 job forsvinder. Siden årtusindskiftet er over 15.000 pubber lukket. 

Det skriver The Guardian. Hvis man tager højde for befolkningsforskellen, ville det svare til, at 1.500 værtshuse lukkede i Danmark.

Brancheorganisationen advarer derfor nu de britiske politikere om udviklingen, som BBPA mener, at den siddende regering, med Keir Starmer i spidsen, bærer skylden for.

Særligt en omdiskuteret erhvervskat, der betyder, at pubberne beskattes af de ofte mondæne ejendomme, de ligger i, betyder, at manges udgifter er steget så voldsomt, at indtægterne ikke kan følge med.

Også en stigning i den britiske mindsteløn, samt øgede ølafgifter og moms, udfordrer pubbernes indtjening, skriver mediet.

Ifølge BBPA betyder momsen og ølafgiften, at hver gang en kunde bruger fire pund på øl, ryger et pund i statskassen. Herefter skal pubberne vel at mærke betale de stigende ejendomsskatter og have deres udgifter til højere lønninger dækket.

Og det pres får pubberne til at lukke.

»For mange er det umuligt at få overskud, hvilket alt for ofte fører til, at pubber slukker lyset for sidste gang,« siger Emma McClarkin, der er administrerende direktør for BBPA.

»Vi ved, at regeringen anerkender pubbernes økonomiske og sociale værdi, og vi beder ikke om særbehandling,« tilføjer hun.

Et tab for den mentale sundhed

Netop pubkulturen, hvor beværtningerne agerer samlingspunkt og har stor social betydning, er dermed under pres.

Lukningerne trækker derfor overskrifter i en række britiske medier. Herunder The Daily Mail.

Her langer den konservative kommentator Tom Utley kraftigt ud efter den britiske regering, som ifølge ham, »påfører maksimal skade på en elsket britisk institution«. Det skal dog tilføjes, at de konservative har haft regeringsmagten i 14 af de 25 år, hvor de mange pubber er lukket. 

Selvom en talsmand for det britiske finansministerium påpeger, at regeringen »kender den vitale betydning af pubber for lokale samfund og økonomien«, mener Tom Utley, at den har en mærkelig måde at vise dette på.

Dels på grund af de høje afgifter, som påføres pubberne, men også fordi skatteindtægterne ifølge regeringen skal bruges til at finansiere en udbygning af landets sundhedsvæsen – NHS – der har været ramt af skandaler om spild og af kritik for at være bureaukratisk og give briterne dårlig behandling.

Her anfører skribenten, at han vil foretrække, at pubberne bestod, da de gavner samfundet mere end det udskældte sundhedssystem.

»Hvad angår mig, har jeg ikke længere det mindste ønske om at redde NHS i dets nuværende ureformerede tilstand. Men for vores mentale sundheds skyld, lad vores pubber være i fred!« lyder det.

I Danmark lukker værtshuse

Ifølge TV 2 ses samme tendens, når det kommer til de danske, brune bodegaer, der særligt lukker i provinsen.

»Der er sket noget med værtshuskulturen, de dør simpelthen ud. Der bliver færre, der går der, og de unge kommer der ikke ofte nok,« har Jesper Bo Jensen, der er fremtidsforsker hos Center for Fremtidsforskning, sagt til mediet.

Også i hovedstaden lukker værtshusene. I 1980erne var der flere end 1.000 værtshuse i København og på Frederiksberg. Det tal var i 2021 faldet til 220 værtshuse, som blev portrætteret i bogen »Stamsteder«.

På blot fire år er 23 af de tilbageværende 220 omtalte værtshuse lukket.

Spøger man Peter Buch Hansen, der er medforfatter til bogen, mener han, at »det er vores kulturarv i Danmark, som langsomt forsvinder«, som han formulerer det over for TV 2.

Verdens største kryptovaluta, bitcoin, slår nu endnu en gang alle rekorder.

Fredag er bitcoin steget til højeste kurs nogensinde, skriver Reuters. 

Den markante stigning kædes sammen med en øget efterspørgsel fra institutionelle investorer og det faktum, at USAs præsident, Donald Trump, fører en meget kryptovenlig politik. 

Bitcoin handles fredag i kursen 116.781 dollar, svarende til over 750.000 kroner. 

I år er bitcoin dermed steget med mere end 24 procent, skriver Reuters. 

»Bitcoins nye rekordniveau er drevet af et vedholdende institutionelt opkøb. Store spillere opkøber udbuddet og udtørrer likviditeten på børserne,« udtaler Joshua Chu, medformand for Hong Kong Web3 Association, ifølge Reuters.

I løbet af sit præsidentskab har Donald Trump på en række områder udstedt flere præsidentielle dekreter. Og kryptovaluta er ingen undtagelse.

I marts underskrev præsidenten et dekret om at etablere en strategisk reserve af kryptovaluta.

Samtidig har han ifølge Reuters udpeget en række embedsmænd, som er kendt for at være venligsindede over for kryptovaluta. Det drejer sig blandt andet om formanden for de amerikanske børsmyndigheder Securities and Exchange Commission, Paul Atkins.

Også Trumps familieselskab Trump Media & Teknology Group interesserer sig for krypto. 

Selskabet ønsker at lancere en fond, som investerer i forskellige kryptovaluta, herunder bitcoin. 

Jamie Dimon har i snart 20 år stået i spidsen for en af de største amerikanske banker, JPMorgan Chase, og når han taler, bliver der ofte lyttet.

Senest har han under et besøg i den irske hovedstad, Dublin, talt i formanende toner til de europæiske ledere, fordi han ser Europa miste konkurrencekraft og økonomisk betydning.

I talen advarede han ifølge den britiske avis Financial Times de europæiske ledere om, at de har et konkurrenceproblem, og at de er ved at tabe i kapløbet mod de økonomiske stormagter USA og Kina.

Han pegede på, at Europas samlede BNP på 10-15 år er faldet fra at udgøre 90 procent af det amerikanske BNP til nu kun at udgøre 65 procent. 

»Det er ikke godt. I taber,« sagde Dimon torsdag under et arrangement i Dublin, som det irske udenrigsministerium stod bag. 

Set med Jamie Dimons øjne halter de europæiske virksomheder efter på det globale marked.

Han pegede på, at de amerikanske virksomheder er store og succesfulde, men at det i mindre og mindre grad er tilfældet for de europæiske virksomheder.

Skærper tonen

Financial Times konstaterer, at den amerikanske bankboss dermed har skærpet tonen og sit budskab siden april, hvor han på bankens årlige generalforsamling konstaterede, at Europa har nogle alvorlige problemer, der skal fikses, og opfordrede til økonomiske reformer, så økonomierne kan vokse.

Debatten om den svækkede europæiske konkurrencekraft blev for alvor sat på dagsordenen, da den tidligere chef for den europæiske centralbank, Mario Draghi, i efteråret i en opsigtsvækkende rapport satte fingeren på Europas ømme punkt.

Mario Draghi advarede om, at Europas konkurrenceevne er ved at sande til i bøvl og bureaukrati, samtidig med at europæiske virksomheder er under pres fra kinesiske konkurrenter, og Europas position på markedet for avancerede teknologier er aftagende.

Dimon skosede i sin tale også de finansielle markeder for at være blevet for afslappede i forhold til den amerikanske præsident, Donald Trumps, gentagne trusler om at indføre told på udenlandske varer.

Aktiekurserne slår igen rekord efter rekord.

Trump har senest truet med 50 procent told på kobber og 200 procent told på medicinalindustrien samt afgifter målrettet lande som Japan og Sydkorea.

De seneste måneder har verdens aktiemarkeder bølget frem og tilbage i takt med toldmeldinger fra USA's præsident, Donald Trump.

Natten til fredag luftede præsidenten planer om at indføre en amerikansk basistold på 15 eller 20 procent.

På nuværende tidspunkt lyder basistolden på 10 procent.

På trods af meldingen fra Trump forholder både danske, europæiske og amerikanske aktier sig nogenlunde i ro.

Der er en god grund til den afdæmpede reaktion fra investorerne, udtaler Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension, i en skriftlig kommentar.

- Nerverne sidder ikke længere helt uden på tøjet hos investorerne, og derfor reagerer markederne også betydeligt mere afdæmpet på nye udviklinger i handelskrigen, end hvad der var tilfældet i kølvandet på Trumps "Liberation Day" i starten af april, lyder det.

Trump har døbt dagen, hvor han annoncerede told på varer fra en lang række af verdens lande "Liberation Day" - eller befrielsesdagen på dansk.

Klokken 14.30 falder det danske C25-indeks med 1,1 procent, mens det brede europæiske Stoxx 600-indeks går tilbage med 1 procent.

Futures for det amerikanske indeks S&P 500 indikerer fald på 0,5 procent, mens Nasdaq-indekset har udsigt til at dykke med 0,4 procent.

/ritzau/

Den amerikanske præsident forsøger ihærdigt at presse centralbanken til at sænke renten. 

For to uger siden sendte Donald Trump et håndskrevet brev til Jerome Powell, chefen for The Federal Reserve, den amerikanske centralbank, hvori han igen krævede, at renten blev sænket. 

Og nu lægger hans administration det hidtil hårdeste pres på centralbankchefen, skriver CNN. 

For Russel Vought, chef for Office of Management and Budget, der er ansvarlig for budgetterne for Det Hvide Hus' politik, anklager nu Powell for lovbrud. 

Russel Vought hævder, at Powell har brudt loven ved at lyve over for Kongressen og ved ikke at have levet op til reglerne for tilsyn med offentlige udgifter. 

Det drejer sig om en planlagt renovering af centralbankens hovedkvarter, der nu forventes at koste 2,5 milliarder dollar, svarende til 16 milliarder kroner. 

»Præsidenten er ekstremt bekymret over din ledelse af centralbanken. I stedet for at forsøge at rette op på centralbankens finanspolitiske skude har du pløjet videre med en prangende overhaling af dit hovedkvarter i Washington, D.C.,« skriver Vought i et brev, som han har lagt på sociale medier. 

Vought skriver, at de 2,5 milliarder overskrider det oprindelige budget med 700 millioner dollar. 

For sent, Powell

Trump har længe brugt øgenavnet »Too Late« – altså »for sent« – om Powell, fordi han mener, at centralbankchefen var for længe om at reagere på inflationskrisen i 2022, og fordi han nu er for langsom til at sænke renten. 

Donald Trump har luftet ideen om at fyre ham, uden dog at true direkte med det. 

I juni skrev Donald Trump på Truth Social, at han »måske skulle skifte mening i forhold til at fyre ham? Uanset hvad slutter hans embedsperiode snart.«

En lavere rente vil blandt andet gøre det billigere for Trump at finansiere de enorme skattelettelser, som lige er blevet vedtaget, og som der skal betales for med lånte penge, påpeger The Wall Street Journal.

Modsat den amerikanske centralbank har flere andre centralbanker – herunder Den Europæiske Centralbank – sænket renten flere gange i år. 

Men den amerikanske centralbank har ikke villet følge trop, blandt andet fordi der har været så mange politiske tiltag og ændringer, siden Donald Trump tiltrådte. Derfor har centralbanken villet se, hvad ændringerne betød for økonomien, før man overvejer flere rentesænkninger.

Efter Trumps nominering af ham tiltrådte Powell i 2018, og siden udpegede Joe Biden Powell til endnu en fireårig periode i 2022. Den udløber altså i 2026. 

Men selvom det er præsidenten, der udpeger centralbankchefen – hvilket dog også skal godkendes af Kongressen – kan præsidenten ikke fyre centralbankchefen, der derfor kan operere med mere uafhængighed. 

I princippet, altså. 

For beskyldningerne mod Powell i forbindelse med renoveringen kan nemlig lægge fundamentet for, at Trump alligevel kan fyre Powell, siger Ed Mills, der er politisk analytiker hos investeringsbanken Raymond James, til CNN. 

For den amerikanske højesteret har gjort det klart i sine afgørelser, at den ikke vil støtte præsidenten i at fyre Powell, med mindre der kan findes en tungtvejende årsag til en fyring. 

»Så enten kan Trump-administrationen finde en grund til at fyre ham, eller også kan man skabe et så negativt miljø, at Powell siger: »Det er ikke længere det værd, jeg skrider«,«siger Ed Mills til mediet. 

Markedet vil dog formentlig ikke reagere positivt på en sådan fyring, idet det vil så tvivl om centralbankens vilje til at stå fast på eksempelvis sine inflationsmål og på dens troværdighed i det hele taget. 

Den nystartede erhvervsbank Kompasbank skal betale en bøde på fem millioner kroner for brud på hvidvaskloven.

Det skriver Finanstilsynet på sin hjemmeside.

Banken har overtrådt hvidvasklovens paragraf 11, der handler om kundekendskabsprocedurer. Konkret har Kompasbank ikke i tilstrækkelig grad løbende overvåget kunders transaktioner.

Det drejer sig om mangelfuld overvågning af 299 kunder i en periode fra december 2022 til september 2023.

- Bøden er nedsat som følge af bankens soliditet. På denne baggrund er bøde fastsat til fem millioner kroner, skriver Finanstilsynet på sin hjemmeside.

Kompasbank modtog bøden 8. juli.

I marts 2021 fik Kompasbank tilladelse til at drive bankvirksomhed.

På bankens hjemmeside fremgår det, at det er en erhvervsbank for små og mellemstore virksomheder.

Ifølge banken selv handler sagen om overvågning af tilbagebetalinger på erhvervslån, som en ekstern partner har formidlet. Det oplyser Kompasbank i en skriftlig kommentar til Børsen.

- Der har ikke været tale om, at kunderne havde adgang til transaktionskonti, ligesom hverken betalingsfunktionalitet, onlinebank eller andre bankprodukter blev stillet til rådighed, skriver banken ifølge Børsen.

Videre lyder det, at banken lægger stor vægt på at efterleve reglerne om hvidvask, og at man anser sagen for at være afsluttet.

Ifølge mediet Finanswatch har Kompasbank løbende været i dialog med Finanstilsynet de seneste måneder.

Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, før Finanstilsynet kan udstede bøder for overtrædelser af hvidvaskloven.

Overtrædelsen må ikke føre til højere straf end bøde, og overtrædelsen skal være ensartet, ukompliceret og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål. Desuden skal sanktionsniveauet ligge fast.

Hvis modtageren af bøden erklærer sig skyldig, kan sagen afsluttes uden retssag.

/ritzau/

Kunstmuseet Arken i Ishøj fik sidste år et væsentligt bedre resultat sammenlignet med tidligere år.

Det skriver Arken i en pressemeddelelse fredag.

Sidste år endte overskuddet på lidt mere end en million kroner, mens det i 2023 lød på 156.000 kroner.

På trods af fremgangen havde Arken færre besøg i 2024 i forhold til året inden. 114.000 besøgte museet sidste år mod 135.000 i 2023.

Det hænger ifølge museet sammen med, at det i længere perioder måtte holde lukket på grund af opbygning.

Museet peger selv på stram økonomistyring og et "attraktivt udstillingsprogram" som årsager til det forbedrede resultat.

- Arken er i fuld gang med den svære øvelse både at omstille sig til en fremtid med lavere statstilskud, men også øge de kunstneriske ambitioner for udstillingerne samt etablere nye kommercielle indtægtsstrømme, siger bestyrelsesformand Lars Kirdan i meddelelsen.

Desuden modtog i 2024 24 millioner kroner i "øvrige tilskud", som omfatter sponsorer og tilskud til kunstkøb og udstillinger. I 2023 var der knap syv millioner på posten.

I 2022 havde museet et underskud på omkring en million kroner, og gæstetallet endte på 102.000.

Samme år var Arken i vælten, da en større gruppe medarbejdere kritiserede arbejdsklimaet på museet som følge af krænkende adfærd og magtmisbrug.

En ledende medarbejder måtte træde tilbage efter kritikken.

Kort tid efter kom det frem, at daværende museumsdirektør Christian Gether havde købt tre værker til museet fra sin søns galleri.

Christian Gether fratrådte efterfølgende posten som direktør. Nuværende museumsdirektør Marie Nipper overtog efter ham.

/ritzau/

Forvirringen er total. 

Nye udmeldinger om told flyver fra Donald Trump, hver gang han ser en mikrofon. Eller kommer i nærheden af et socialt medie. Målstængerne flyttes. Nye tal bliver hevet op af hatten. Venner mere end fjender er i skudlinjen.

Efter at Trump fik sin store lovpakke gennem Kongressen, er det, som om der ikke sker nok i Washington. Nu er det resten af verden, der får hans fulde opmærksomhed.

Nu skal varer fra Canada pålægges en told på 35 procent. Trump blander igen en påstand om, at det strømmer med det farlige stof fentanyl ind over grænsen fra Canada, selvom hans egne grænsefolk siger det modsatte. Udmeldingen kommer midt i de brede forhandlinger om både handel og sikkerhed, der lige nu foregår mellem de to regeringer.

Nu skal den generelle told hedde 15 eller 20 procent i stedet for ti procent. Det sagde Trump i et interview torsdag. Det betyder også, at de forhandlinger, der pågår mellem USA og EU, har fået et nyt element af usikkerhed kastet ind på bordet.

Og så er der aftalen med Vietnam. Den havde Trump og hans ministre travlt med at promovere i sidste uge, men ingen detaljer er endnu offentliggjort. Hvorfor ikke det?

Ifølge det sædvanligvis velinformerede Politico skyldes det, at Trump i en telefonsamtale med den vietnamesiske leder, To Lam, pludselig indførte en told på 20 procent på varer fra Vietnam, hvor man i forhandlingerne var blevet enige om 11 procent.

Og hvorfor skulle Vietnam åbne sit marked for amerikanske varer – toldfrit – hvis vietnamesiske varer pålægges en høj told den anden vej? Vietnam er blevet en af USAs vigtigste handelspartnere, blandt andet fordi kinesiske producenter har flyttet fabrikker til Vietnam for at omgå den toldmur, som Trump indførte i sin første embedsperiode.

Så antallet af handelsaftaler ligger fortsat et sted mellem nul og to – afhængig af om man tæller våbenhvilen med Kina og handelsforståelsen med Storbritannien med. Ingen af de to aftaler er juridisk bindende.

Hvorfor er der ingen aftaler?

Det er meget langt fra praleriet fra begyndelsen af april, hvor Trump lovede »90 aftaler på 90 dage«. Eller den nedladende udtalelse fra 9. april om, at »verdens ledere tigger om en handelsaftale«.

Sådan har det ikke været. Der er flere årsager til, at der ikke er kommet flere aftaler på plads.

For det første er handelsaftaler komplekse størrelser, hvilket er årsagen til, at man normalt bruger år på at blive enige om noget.

For det andet har Trump vist sig at være umulig at lave aftaler med, fordi der hele tiden bliver bragt nye ting frem, der komplicerer det at give indrømmelser, når man kan blive ramt af en hammer i nakken på noget helt andet. Som truslen om en told på 100 procent på udenlandske film, der kom midt i forhandlingerne med Storbritannien. Briterne ville blive særlig hårdt ramt af en sådan told.

For det tredje er det fortsat tvivlsomt, om Trump overhovedet har juridiske beføjelser til at indføre en generel toldmur og »gengældelsestold«. Hans tilfældige anvendelse af begrundelser forstærker det juridiske argument for, at Trump misbruger en nødlov fra 1977 til at føre sin personlige udenrigspolitik.

En handelsdomstol har vurderet, at han ikke har beføjelserne, men en appeldomstol har tilladt ham at fortsætte, indtil sagen er blevet behandlet af en højere retsinstans. Næste retsmøde er 31. juli – lige før Trumps nye deadline. 

For det fjerde betyder Trumps handelskrig mod alt og alle, at alle lande forsøger at lurepasse. For handelskrigene vil ramme amerikansk økonomi og give højere priser. Det samme vil den svækkede dollar.

Det vil ikke undre, hvis regeringschefer rundt omkring i verden i deres stille sind tænker: Hvad hvis vi alle kalder hans bluff og allesammen indfører modhold fra 1. august, svarende til hvad Trump deler ud?

Vil han optrappe til 145 procent som med Kina i april? Vil de amerikanske aktiemarkeder og dollaren kollapse? Vil det tvinge den amerikanske økonomi ind i en dyb nedtur? For det vil være en høj toldmur, som kun omslutter USA selv.

Brasilien – som USA har et handelsoverskud med – har allerede meldt ud, at man vil matche Trumps 50 procent told.

Tør han, når det kommer til stykket?

Aktiemarkederne har indtil nu handlet på en forventning om, at Trump i sidste ende ikke tør føre toldmuren ud i livet. At jo mere han larmer, desto mindre er modet.

Det kan være, at aktiemarkedet har ret, og at vi bare skal læne os tilbage og lade skuespillet folde sig ud.

Det kan også være, at Trump trodser enhver økonomisk fornuft og lytter til de rådgivere, der fortæller om, hvor forfærdeligt USA er blevet behandlet af resten af verden, og om de dejlige penge, der ryger i den amerikanske statskasse.

Vi har den seneste uge hørt, at en rammeaftale mellem USA og EU er lige på trapperne. Men også i Bruxelles sidder man og overvejer. Der ligger en stor handelsaftale med de sydamerikanske lande klar i EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyens, skuffe. Og der forhandles på livet løs med Indien. Hver gang Trump skruer op for handelsretorikken, giver de aftaler endnu mere mening.

For der er et stort marked derude for europæiske virksomheder. Bare tag Volkswagen, der i årets andet kvartal havde en tilbagegang i salget i Nordamerika – primært USA – på 16 procent. Men med tocifret vækst i Asien uden for Kina, i Mellemøsten og i Sydamerika.

Det er kun USA, der er omsluttet af en toldmur. Der åbenbart bliver stadig højere.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

For første gang nogensinde udbetaler Norwegian et udbytte til sine aktionærer på 0,90 norske kroner.

Det fremgår af flyselskabets regnskab for andet kvartal.

Udbetalingen vil finde sted i august i år, lyder det i regnskabet.

Norwegian fik det næsthøjeste driftsresultat i selskabets historie på 1025 millioner norske kroner.

Driftsresultatet er det, der er tilbage, når en række udgifter som løn og afskrivninger er trukket fra.

- Driftsresultatet og driftsmarginen er de næsthøjeste, vi nogensinde har haft i et andet kvartal. Både tallene for belægningsgrad og antal passagerer er desuden de højeste i et andet kvartal efter pandemien, siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian, i regnskabet.

I andet kvartal endte overskuddet på 931,5 millioner norske kroner for andet kvartal.

For de første seks måneder af 2025 er overskuddet dog markant lavere. Samlet lyder det på 175 millioner norske kroner.

Det skyldes et første kvartal, hvor Norwegian tabte 756 millioner norske kroner.

Tabet hang ifølge selskabet sammen med, at den norske krone var styrket i forhold til amerikanske dollar.

Norwegian-koncernen består af de to flyselskaber Norwegian og Widerøe.

Tilsammen fløj 7,6 millioner passagerer med enten Norwegian eller Widerøe i andet kvartal. Det er en stigning på næsten fire procent sammenlignet med samme periode 2024.

Sommeren ser også lovende ud, siger direktør Geir Karlsen i meddelelsen.

- Vi ser fortsat gode salgstal, og bookingtrenden ind i juli, august og efteråret ser lovende ud for Norwegian med næsten ti procent flere solgte billetter end på samme tid sidste år, lyder det.

/ritzau/

Tryg fik i andet kvartal et overskud, der er en smule lavere sammenlignet med samme periode sidste år.

Resultatet for andet kvartal i år lyder på mere end 1,5 milliarder kroner.

Resultatet ender dermed en smule højere, end hvad der var ventet af analytikere, skriver MarketWire. Forventningen lød på lidt mere end 1,4 milliarder kroner.

Sidste år endte forsikringsselskabet med et overskud på mere end 1,6 milliarder kroner.

Selskabet vurderer selv, at geopolitik og uro på verdensmarkedet har haft en indflydelse på resultatet.

- Vi er selvfølgelig ikke immune over for geopolitik og udviklingen på verdensmarkederne, men som skandinavisk koncern oplever vi en begrænset påvirkning.

- Vi fortsætter med at forbedre og forfine vores forsikringshåndværk for at være modstandsdygtige over for inflationspres, siger Johan Kirstein Brammer, administrerende direktør, i en pressemeddelelse.

Tryg havde i andet kvartal præmieindtægter på 10,1 milliard kroner. Det er lidt højere end samme periode året forinden.

Præmieindtægter er de penge, som forsikringsselskaber modtager i betaling for forsikringer fra kunderne.

Væksten er især drevet af prisstigninger, skriver Tryg i regnskabet.

I andet kvartal var der samtidig færre stor- og vejrskader end ventet, lyder det.

Forsikringsselskabet havde udgifter til vejrskader for 60 millioner kroner og udgifter til storskader for 134 millioner kroner.

- Andet kvartal er traditionelt det bedste kvartal for Tryg, da foråret typisk byder på mindre påvirkning fra vejret, siger Johan Kirstein Brammer i meddelelsen.

Tryg fastholder de finansielle mål for 2027, som selskabet præsenterede i december sidste år.

Målene indebærer blandt andet et forsikringsresultat på 8,0-8,4 milliarder kroner.

Hvis Tryg når målet, vil det være det bedste resultat i selskabets historie, skriver Børsen.

Sidste år endte forsikringsresultatet på 7,3 milliarder kroner.

/ritzau/